Makeup ,

Guide: Den perfekte base

Som tidligere makeupartist bliver Marianne Tromborg ofte spurgt, hvordan en nem og naturlig makeup-base ser ud. Hertil er svaret, at man med få enkelte Tromborg produkter kan skabe netop det - også når det gælder mere moden hud.

 

Mineral Foundation, Creamy Lip Cheek & Eye Misty Brown og Baked Mineral Silk er alt, du behøver, for at gøre hverdagsmakeuppen til en nem og overskuelig affære.

STEP 1

Enhver base starter med vores populære Mineral Foundation, som er baseret på 100% naturlige mineraler og kommer i nuancer til alle hudtoner. Denne Foundation er egnet til selv sensitiv problemhud, da den med sit indhold af mineraler er skånsom og helende for huden.

Fordelen ved dette produkt er, at den fungerer både som concealer, foundation og pudder i ét produkt – makeup, der er god ved din hud, oliefri og fuldstændig vægtløs på huden.

Mineral Foundation påføres helt optimalt og enkelt med vores Deluxe Kabuki Brush i store cirkulære bevægelser for en delikat finish. Her er tricket at påføre lidt ad gangen i små, tynde, fine lag – drys hellere lidt i låget eller håndvasken, hvis du føler, at der kommer for meget på børsten. Med denne fremgangsmetode sikrer du, at den ikke sætter sig i livslinjerne, men blot lægger sig som et fint lag af smuk og naturlig hud. Så hav hellere lidt tålmodighed – dette gælder samtidig især ved urenheder i ansigtet, da store dækningslag nemt kan komme til at syne ujævne.

STEP 2

Herefter påføres Creamy Lip Cheek & Eye Misty Brown, nærmere betegnet ”17 sekunders makeuppen” grundet dens mange applikationsmuligheder. Selve produktets lidt brunlige farve skal du ikke lade dig skræmme af, da den helt naturligt giver et skønt solkysset look.

 

Brug blot fingrene eller vores veganske Brush #2, og påfør den på hele øjenlåget op mod globelinjen – dette fungerer også fint, hvis man har tunge øjenlåg. Herefter påføres den under øjnene for at skabe synergi og et delikat udtryk, hvor øjnene fint indrammes helt naturligt. Man kan med fordel fiksere med en fast øjenskygge, hvis man vil have den til at holde hele dagen – alternativt kan du blot påføre lidt mere i løbet af dagen.

Som navnet antyder, er Creamy Lip Cheek & Eye også til kinderne. Der er ikke tale om et produkt, som virkelig kreerer en tydelig makeup på kinderne, men derimod sørger den for et helt naturligt og friskt udtryk. Hvis du ønsker lidt mere lys og skygge, kan du med fordel supplere med vores Blush Vintage. Afslut herefter med at duppe den blidt på læberne for et lidt varmere skær og følg evt. op med en af vores blødgørende Lip Cutes, hvis du ønsker lidt mere shine og farve.

STEP 3

Sidst, men ikke mindst er der vores fantastiske Baked Mineral Silk. Et vaskeægte Tromborg signaturprodukt, hvilket afspejles i dets indhold af økologisk meadowfoam seed oil, shea butter og E-vitamin for mild pleje af huden.

 

Silk er med sine intense farver og silkebløde tekstur skabt til at fremhæve enhver hudtone. Huden syner flot retoucheret med en smuk og frisk glød.

Baked Mineral Silk påføres optimalt ved at bruge en stor pensel, for eksempel Tromborgs
veganske Brush #5. Fokuser først på de højeste punkter i ansigtet ved at tegne et stort C (Se video øverst i indlægget for uddybelse). Følg op med fine strøg ned langs næseryggen samt påfør alt efter behov en smule i øjenkrogen med fingeren for lidt ekstra intensitet og glød. Dette multiprodukt kan også lægges på kraveben, arme og ben mv. – det er kun fantasien, der sætter grænser. En ting er dog helt sikker – Baked Mineral Silk bør have en fast plads i tasken, så du altid på ingen tid kan tilføre naturlig glød og en energisk udstråling til ansigtet. 

 

Disse tre produkter udgør Mariannes simple men naturlige og smukke base. Husk dog, at Tromborgs makeupsortiment kan mixes og matches alt efter behov og humør.

/Tromborg


GIV MIG BESKED

Vi sender dig en mail, når produktet er tilbage på lager.

Indtast din e-mail
Der var en fejl. Prøv venligst igen.

GIV MIG BESKED

Tak! Vi sender dig en besked, så snart produktet er tilbage på lager.