En god makeup begynder med at få huden til at se pæn ud – at få fundamentet i orden. Her er foundation kodeordet. Formålet med foundation er, at ansigtet skal virke glat og lækkert uden for mange farvespring, fx bumser, rødsprængninger m.m. Er du ikke fra naturens hånd udstyret med en lydefri teint, og det er de færreste, så må du hjælpe den lidt på vej med noget dækkende. Er huden gjort flot og indbydende, ser al makeup lækker ud.
Forudsætningen for, at en foundation fordeler sig flot og naturligt, er, at du har et godt hudplejeprogram, og at der ikke er døde hudceller og tørre, ru områder, som kunne være fjernet med cremer og masker. Selvom du har været igennem din daglige morgenrutine og har brugt creme én gang, er det en god idé at fugte lidt ekstra med en ansigtsvand, før du påfører foundation.
Tromborg Mineral Foundation fungerer som et fint lag af perfekt hud og efterlader huden usminket med en naturlig glød. Den er utrolig nem at bruge og passer alle hudtoner og -typer. Det er en levende foundation med glød, så ønsker du den mere mat, kan du evt. bruge Mineral Pressed Powder som afsluttende finish – også perfekt at have med i tasken til et touch-up i løbet af dagen.
Tromborgs Mineral Foundation er 100 % naturlig og helt uden konserveringsstoffer og med bedste forarbejdning af mineralerne. Den er også egnet til problemhud, da den med sit indhold af mineraler virker helende. Concealer, foundation og pudder i ét produkt – en makeup, der er god ved din hud, oliefri og fuldstændig vægtløs på huden.