Hvis du har brug for ekstra dækning og glød, kan du lægge en delikat makeup-base
ØJNE
Begynd looket med at påføre Shadow Kashmir på øjenlåget op til globelinjen. Kashmir har en lys sølvbrun & champagnefarvet nuance, som giver et subtilt og flatterende skær til øjenlåget – en nuance der passer godt ind i dette look, hvor læberne er i fokus.
Påfør Eyeliner Black langs vippekanten og på den våde kant tæt på øjet. Følg op med Mascara Black, som du påfører ved at zigzagge mascaraen langs vipperne og fordele den jævnt. Hav gerne fokus på de yderste vipper. På den måde opnår du skønne, mandelformede øjne, der syner større.
BRYN
Benyt herefter Brow Fix, enten i Clear eller Brown alt efter hvad du foretrækker. Brug børsten til at rede brynene opad indtil du rammer det højeste punkt på brynene - herefter køres børsten nedad for perfekt fikserede bryn. Jo flere strøg, jo mere intens form på dine bryn. Når der er ro på brynene, vil dine læber springe endnu mere i øjnene.
LÆBER
Og ej at forglemme – læberne. Påfør Lipstick Jumbo Pen #10, som med sin smarte blyantsform gør det utrolig nemt at påføre læbestift og kontrollere farveintensiteten. Opbyg farven indtil du er tilfreds med det endelige look.
Resultatet bliver et smukt og simpelt look der er perfekt til sommerfesten eller en aften i byen.