Hos Tromborg hænger Mascara og Brow Fix uløseligt sammen som to uundværlige redskaber, der nemt og hurtigt giver en delikat og synlig finish til dit look. Den populære kombination giver et friskt udtryk samt fremhæver øjne og bryn på smukkeste vis.
Guide: Mascara & Brow Fix
- NATURLIGE BRYN MED BROW FIX
Vores populære Brow Fix gør det nemt at style dine bryn for et holdbart udtryk. Et smukt og velplejet look i få strøg.
Først og fremmest giver korrekt plukkede øjenbryn et synligt positivt resultat og et friskere udtryk. Start med at børste brynene opad med Vegan Brush #7. Pluk aldrig på oversiden, kun på undersiden af brynet. Fjern alle små hår, der gror nedad mod øjet, og pluk, så brynene får en skarp flot linje opad, nærmest som en mågevinge.
Herefter benytter du Brow Fix til at forme og fiksere brynene. Start med at redde brynene opad indtil du rammer det højeste punkt på brynene - herefter køres børsten nedad for perfekt fikserede bryn. Et enkelt strøg giver let fremhævede øjenbryn, mens flere strøg resulterer i en mere intens form.
Brynene fikseres på fineste vis og holdes på plads hele dagen i et fuldt ud naturligt resultat. Fås i farverne Brown & Clear.
Brow Fix kan også bruges til at opfriske vipperne.
- DEN UUNDVÆRLIGE MASCARA
Mascara understreger din øjenfarve og form samt giver eftertragtede lange vipper.
Fremhæv dine øjenvipper ved at gøre dem kraftigere med flere tynde lag mascara – ikke ét tykt lag. Start ved vipperødderne og før mascaraen sidelæns frem og tilbage, træk herefter forsigtigt børsten ud til yderst på vipperne; det giver et intenst look.
Hvis du har store eller udstående øjne, er det en god ide kun at bruge mascara på de øverste vipper og have vægt på de yderste. Hvis du synes, det fremstår bart, så brug eventuelt lidt brun mascara på dine nederste vipper. Fokuser gerne på dine yderste øvre vipper for at opnå smukke mandelformede øjne. Mascaraen fås i sort, brun eller Volume Black.
Undgå at din mascara tørrer ud ved at dreje børsten let rundt i stedet for at trække den op og ned i flasken.
Fremhæv øjne og bryn med vores skræddersyede makeupsæt til formålet. Tromborgs Eyes & Brows Set inkluderer Mascara Black, Brow Fix Brown og vores populære Velvet Shadow – og du sparer 30% ved køb af produkterne samlet i sættet.
-
LOOKS MED ØJNENE I FOKUS
/Tromborg