Solbeskyttelse taget til næste niveau. SUN MOOD er en banebrydende ny generation af mineralske solcremer med fysiske solfiltre og formuleret til at levere bredspektret beskyttelse. Alt din hud har brug for før, under og efter solen.
BANEBRYDENDE SOLBESKYTTELSE
Med SUN MOOD® har Tromborg udviklet en ny generation af mineralske solcremer baseret udelukkende på naturlige fysiske solfiltre og formuleret til at levere høj, øjeblikkelig beskyttelse.
Solcremerne er udviklet in-house af vores science team og er både udviklet og produceret i Danmark, på vores helt egen fabrik i Jylland. SPF 30 og SPF 20 til krop, SPF 30 til ansigt og en særlig Sun Balm med SPF 30.
Formuleringerne giver bredspektret UVA- og UVB-beskyttelse, mens de føles lette på huden og trænger hurtigt ind uden at fedte, klistre eller efterlade hvide spor. Resultatet er en blød, fløjlsagtig finish, der gør den mineralske solbeskyttelse velegnet til daglig brug, også for sensitiv hud.
MINERALSK SOLCREME & FYSISKE SOLFILTRE
Sun Mood-solcremerne indeholder udelukkende fysiske solfiltre baseret på rene mineraler. Mineralske solfiltre som zinkoxid og titandioxid er kendt for deres effektivitet og skånsomme egenskaber mod følsom hud. Tidligere har de traditionelt været forbundet med tunge teksturer og et synligt hvidt skær på huden, men med SUN MOOD® er den udfordring løst.
Beskyttelsen opnås gennem fysiske filtre, der lægger sig på hudens overflade og reflekterer solens stråler øjeblikkeligt. Samtidig er produkterne beriget med planteolier med antioxidative og fugtgivende egenskaber, der understøtter hudens naturlige balance.
Zinkoxid er nøgleingrediensen: Det beskytter mod UVA1, UVA2 og UVB samt hjælper huden med at bevare sin styrke og modstandsdygtighed. Resultatet er en solcreme, der ikke kun beskytter, men også støtter hudens naturlige balance.
ØKOLOGISK SOLPLEJE
SUN MOOD® er gennemtænkt naturlig solbeskyttelse til hele familien, hvor effekt og komfort går hånd i hånd. Serien omfatter udover solcremer til ansigt og krop også en solbalm, Sun Primer, Self-Tanning Cream og Aftersun.
De mineralske solcremer er så økologiske som de kan blive og er fyldt med en lang række økologiske planteolier. Udover at bidrage til at beskytte din hud mod solen, fugter og plejer solcremerne samtidig med, at de er milde mod alle hudtyper, også sensitiv hud.
Massér din solcreme ind i ansigtet og på halsen indtil solcremen er usynlig på huden og som det sidste trin i din rutine inden eventuel makeup. For optimal beskyttelse, genpåfør jævnligt eller oftere, når du sveder eller efter kontakt med vand. Husk altid, at solcremer kun er én del af solbeskyttelsen og at langvarig højrisiko-soleksponering bør undgås. Undgå solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15.
PLEJE FØR OG EFTER SOL
Sun Mood indeholder også produkter der lader dig pleje din hud både før og efter soleksponering.
DNA Protection Sun Primer er en beskyttende og blødgørende sun primer, der styrker hudens modstandskraft før soleksponering. Cremen er beriget med 20 aktive ingredienser som beskytter hudcellernes DNA mod solskade. Velegnet til alle hudtyper og ideel som første trin i din solrutine, under solcreme.
Cooling Hydration Aftersun er til huden efter at have været i solen. Den er en fantastisk kølende aftersun-creme der beroliger, fugter og plejer huden efter soleksponering. Økologisk, koldpresset aloe vera er stjerneingrediensen, som virker lindrende og understøtter hudens naturlige restitution efter en dag i solen.
Self-Tanning Cream giver huden en jævn, naturlig sommerglød og efterlader den blød og velplejet, uanset årstid. Farven udvikles ved hjælp af ingredienser udvundet af danske økologiske sukkerroer, som giver en smuk glød uden at udtørre huden.
GIV MIG BESKED
Vi sender dig en mail, når produktet er tilbage på lager.
Indtast din e-mail
Der var en fejl. Prøv venligst igen.
GIV MIG BESKED
Tak! Vi sender dig en besked, så snart produktet er tilbage på lager.