Hudpleje ,

Tromborg Talks: Dorte Andersen fra Yogafacelift

FOTO: LOUISE GREVE

TROMBORG TALKS

Dorte Andersen er ekspert i ansigtsyoga og har brugt de seneste år på at inspirere andre til at holde huden smuk, i topform og fuld af glød.

I en alder af 72 og inden for få år som influencer har Dorte allerede over 200.000 interesserede på sin instagram @yogafacelift. De følger med, når hun lægger guides op, der afhjælper alt fra tunge øjenlåg til dobbelthage. Alle øvelserne kan man praktisere derhjemme med hjælp fra de rette olier og cremer.

 

 

Ekspert i ansigtsyoga

 

I en alder af 69, og efter hun var gået på pension, uddannede Dorte sig som yogalærer og specialiserede sig herefter i ansigtsyoga. Interessen blev til en passion, og hun blev så begejstret for metoden, at hun gerne ville dele den. Derfor startede hun med fysiske workshops. Men starten var ikke nem.

 

”Til at starte med var det op ad bakke. Der var alt for mange sjove og nedladende kommentarer men ingen tilmeldinger til mine workshops. Det var svært at få fyldt mine hold op, og mine deltagere var skeptiske. Ansigtsyoga var alt for nyt, og ingen kendte det rigtigt.”

Det var først efter, at Instagramkontoen blev oprettet, at der skete noget:

 

”En dag ramte jeg de rigtige hashtags, og en af mine videoer gik viralt. Derfra gik der stærkt. Mit følgerantal eksploderede, og de fysiske hold blev fyldte. Efter corona begyndte jeg at undervise på Zoom, og det har jeg holdt fast i.”

 

 

Øvelser til selvkærlighed

 

Skeptikerne er heldigvis langt sjældnere nu om dage. Dortes følgere elsker at interagere med hendes indhold og gøre kunsten efter derhjemme. For i grunden handler ansigtsyoga både om vejen til et friskt, yngre look og en følelse af egenomsorg.

 

”Ansigtsyoga er en samlet pakke af selvkærlighed. Det er nemlig ikke nok, at vi træner vores muskler. Vi skal også have gang i huden ved at massere den, så man får gang i blodcirkulationen, som igen booster bindevævet til at danne kollagen.”

FOTO: LOUISE GREVE

For at få det optimale ud af ansigtsyoga, er cremer og olier essentielle. Ja rent faktisk uundværlige, hvis du spørger Dorte:

 

Ansigtsolie og cremer er et must inden for ansigtsyoga. Mit pandeboost kan ikke udføres uden en god ansigtsolie. Huden skal være velhydreret, velsmurt så at sige. Når mine fingrer ”smelter” ind i huden med et let tryk, for at udføre de specielle massageteknikker, må der ikke være modstand. Fingrene skal glide let, påvirke området, afspænde, udglatte og få gang i blodcirkulationen. Det er en af mine mest effektive øvelser mod panderynker. Alle kan udføre den, og alle vil elske den. Efter en lang dag på arbejdet så gør pandeboostet mirakler.”

Dortes morgenfavoritter

HERBAL CLEANSING WATER
260 KR.

 

Det første jeg gør om morgenen er at rense mit ansigt og min hals.

MOISTURIZING GLOW SERUM

860 KR.

 

Jeg ”tapper” serum ind med fingerspidserne i hele ansigtet og på halsen. Det frigiver blokeringer og bringer balance til huden.

ANTI-AGING WRINKLE CREAM & EYE CREAM

890 KR. · 720 KR.

 

Jeg slutter altid min ansigtsyoga af med en ansigtsmassage, hvor jeg bruger øjencreme og dagcreme.

Og det er ikke kun Dorte, som har sine favoritter derhjemme:

Min mand og jeg deler både solcremen og Eau De Toilette som pt. er #13. Jeg har ham mistænkt for også at bruge min Bath & Shower Wash.”

 

Hvis du er blevet inspireret til at prøve ansigtsyoga, anbefaler vi at besøge Dortes profil, hvor der allerede er en lang række guides til at træne dit ansigt friskere. God fornøjelse!

/ Tromborg


GIV MIG BESKED

Vi sender dig en mail, når produktet er tilbage på lager.

Indtast din e-mail
Der var en fejl. Prøv venligst igen.

GIV MIG BESKED

Tak! Vi sender dig en besked, så snart produktet er tilbage på lager.