Hudpleje ,

Guide: Forlæng sommergløden

Kalenderen viser snart efterår, men de fleste af os vil gerne beholde den lækre, naturlige glød, huden har opnået i løbet af sommermånederne. I dette indlæg giver vi dig Tromborgs bedste tips og anbefalinger til at forlænge hudens sommerglød.

Hvis du vil bevare og forlænge sommergløden, går de samme to nøgleord igen: Eksfoliering og fugt. Med de to komponenter som fast del af din rutine giver du din hud optimale vilkår for en sund og strålende overflade.

MASKER

Vitaminrige masker

Eksfolierende ansigtsmasker er fundamentalt for, at din fugtpleje kan trænge ordentligt ned i huden. Benyt Scrub Mask som dybderensende peeling og eksfoliering, hvilket gør huden modtagelig overfor fugt i din efterfølgende plejerutine. Scrub Mask lægges blidt på som maske eller masseres ind i huden. Skyl masken af med rigeligt lunkent vand.

 

For et ordentligt fugtboost bør du følge op med Multi Vitamin Facial Mask, som er en ren vitaminbombe til huden. Masken efterlader huden super fugtet med en fantastisk naturlig glød.

 

Husk at hydrere indefra og udefra – drik rigeligt med vand ved siden af din daglige hudpleje. På den måde opnår huden en stabil fugtbalance, som booster din naturlige glød.

Gør glød til en fast del af rutinen

Anti-Aging Glow Serum er en ultimativ booster-behandling, der hjælper huden til at bevare sin glød. Serummet indeholder ekstrakt af passionsfrugt, der blødgør og afstresser huden og får sammen med hyaluronsyre huden til at stråle af sundhed og velvære. Påfør den som en del af din rutine efter rens og inden ansigtscreme eller massér et par dråber i ansigtet på vej ud ad døren for ekstra glød.

Hvorfor skal jeg eksfoliere?

Døde hudceller ligger yderst på huden og kan hverken fugtes eller opfriskes. Derfor eksfolierer man for at fjerne de døde hudceller og stimulere dannelsen af nye. Resultatet bliver friskere, sundere og glattere hud.

Effektiv eksfoliering

Det er vigtigt at eksfoliere de soltrætte hudceller, som efter strandture trænger til fornyelse. Brug din foretrukne variant af Salt Scrub i badet til at blødgøre og eksfoliere din sommerhud og give plads til nye hudceller. Den velduftende blanding af salt og olie efterlader huden fløjlsblød og med et sundere udtryk.

 

Eksfolier med Salt Scrub 1-3 gange ugentligt afhængig af hvor tør eller sensitiv din hud er.

Fugt er fundamentalt

Fugt er nøglen til at bevare og forny din huds naturlige glød – både for kroppen og ansigtet. Så længe huden er renset og eksfolieret, kan fugten trænge ordentligt ned i huden og give din hud et levende skær.

 

For optimal fugt anbefaler vi en af vores mest populære produkter: Aroma Therapy Body Lotion. Huden udglattes, får tilført ny energi og blødgøres, mens sanserne forkæles og stimuleres af de æteriske olier. Al det bedste fra aromaterapi samlet i én bodylotion.

 

Tip til ekstra fugt: Blandt et par dråber Body Oil i din Body Lotion. På den måde opnår du suveræn fugtpleje og dermed ekstra glød.

/ Tromborg


GIV MIG BESKED

Vi sender dig en mail, når produktet er tilbage på lager.

Indtast din e-mail
Der var en fejl. Prøv venligst igen.

GIV MIG BESKED

Tak! Vi sender dig en besked, så snart produktet er tilbage på lager.