Vores populære Basic Moisturizer Sæt er en skøn og nem rutine til at forkæle og pleje din hud i foråret.
Guide: Basic Moisturizer
I overgangen mellem vinter og forår, er det en god ide at tilpasse sin hudplejerutine med lette produkter, der sørger for fugt, også selvom vejret bliver varmere. Basic Moisturizer er et sæt til dig, der gerne vil have en nem hudplejerutine til foråret, som afbalancerer dit fugtniveau og forøger hudens elasticitet, så den fremstår sund og vital. Sættets tre favoritprodukter passer til alle – og er populære blandt kvinder og mænd i alle aldre.
Basic Moisturizer står alene som rutine, men produkterne bør altid påføres på ren hud for at opnå størst mulig effekt. Start derfor altid med at rense din hud.
DELUXE FACE CREAM
Deluxe Face Cream er en kombineret dag- og natcreme, som skaber en langtidsvarende fugtbinding og nedsætter overfølsomhedsreaktioner. Efter en lang vinter vil fugten fra ansigtscremen give din hud naturlig glød og give et løft i dagligdagen.
OM INGREDIENSERNE
Ansigtscremens indhold af macadamianøddeolie og shea butter giver næring og blødhed til huden, hvor kollagen fra havet og en nøje sammensat aminosyrecocktail virker opbyggende på hudens bindevæv og på celleopbygningen. For at øge hudens fugtgniveau og elasticitet er frøekstrakt fra tamarindus indica tilføjet sammen med sandeltræ, som også har antiseptisk virkning.
Deluxe Face Cream føles ikke tung på din hud og absorberes hurtigt, hvilket gør den perfekt som en forårscreme, hvorfor du ikke behøver at gå på kompromis med fugt.
ANTI-STRESS FACE OIL
Naturlige, essentielle olier er et fantastisk redskab til både at bevare fugtniveauet og virke udrensende på huden. Anti-Stress ansigtsolien er tilsat æteriske olier fra lavendel og vanilje, der virker afstressende, reducerer spændinger og giver en følelse af velvære og balance. Udover at holde på fugtbalancen giver den også en sund glød.
OM INGREDIENSERNE
Basen i Anti-Stress Face Oil består af macadamiaolie, hybenkerneolie, saflorolie og kukuinøddeolie samt calendula og vitamin E. Tilsammen sørger olierne for, at huden bliver mindre irriteret, roligere og klarere med den flotteste udstråling.
Brug din Face Oil efter ansigtscreme til at forsegle fugten natten over eller som et glow-boost inden du skal ud ad døren.
LIP CURE
Gennem vinteren føles læberne tørre, og måske endda sprukne, men selvom foråret er ankommet, er der stadig god grund til at passe godt på læberne og få dem tilbage i topform. Lip Cure har en silkeblød tekstur, der helt naturligt trænger ind og sørger for den nødvendige hydrering.
OM INGREDIENSERNE
Lip Cure er fyldt med aktive planteolier og indeholder kun rene, naturlige ingredienser i form af macadamianød, shea butter, aloe vera og E-vitamin som sammen blødgør, beskytter og sørger for optimal fugt til læberne.
Den helende creme er ideel at påføre før sengetid som en effektiv natkur mod fugttab eller til at have med i tasken i løbet af dagen efter behov.
/ Tromborg